Hvad kan jeg hjælpe dig med?

Interim manager

Hvorfor
Behovet for en midlertidig forstærkning af virksomhedens ledelse opstår typisk i forbindelse med en uventet og pludselig hændelse: længerevarende sygdom, en  uforudset fratrædelse, et akut behov for ekstra ressourcer, e.lign.


Hvordan
Med mange års erfaring som interim adm. direktør, funktionsdirektør (marketing, operations, mm.) og projektleder fra forskellige brancher både B2B og B2C kan jeg med kort varsel træde ind og omgående løfte en tilsvarende funktion.

Succeskriterier, tidsperiode og betingelser for min mission som interim leder defineres altid upfront ud fra virksomhedens individuelle behov, så missionens indhold og leverancer er aftalt fra start til slut.

Konsulent

Hvorfor
I enhver organisation opstår der jævnligt problemstillinger, man ikke selv har ressourcer og/eller kompetencer til at løse oveni den daglige drift – næsten uanset hvor presserende og værdifuldt man ved, en løsning vil være.


Hvordan
Med min baggrund indenfor ledelse, marketing og strategisk planning har jeg en track record for at løse selv de mest komplicerede problemstillinger gennem hhv. analyse, løsningsforslag og ikke mindst implementering. 

Jeg har selv været (og er stadig jævnligt) på 'jeres side' af skrivebordet, så min approach og rådgivning er altid både realistisk og pragmatisk  – og har altid fokus på de medarbejdere eller kunder, som skal henholdsvis eksekvere eller aftage løsningen.

Mentor & coach

Hvorfor

“Intet menneske er en ø”, men som både top- & mellemleder kan det nemt føles sådan. Ofte står man således alene med problem-stillinger, man ikke kan eller ønsker at dele - hverken op, ned eller til siden i organisationen. 


Hvordan

Som mangeårig leder og certificeret Business & Life Coach støtter jeg i et professionelt, trygt og fortroligt rum lederen med hans eller hendes faglige og personlige udfordringer, så han/hun både trives og performer bedre. 

Om jeg bedst støtter lederen i en rolle som erfaren mentor eller som  neutralt faciliterende coach afhænger af den enkeltes forudsætninger og situation. Rolle og omfang aftales derfor altid individuelt, så lederen sikres det største udbytte af forløbet.

Bestyrelse

Hvorfor
En bestyrelse definerer selskabets strategiske retning og sikrer dets fremdrift. Derfor bør man som ejer lade sig repræsentere af et bestyrelsesmedlem eller -formand med erfaring, strategisk tyngde og både faglig og personlig integritet.


Hvordan

På baggrund af min lange erhvervs-erfaring på tværs af værdikæden bidrager jeg altid med min eksterne, objektive faglighed til bestyrelsens arbejde indenfor specielt strategiudvikling &
-implementering, ledelse, økonomi og marketing.

Som bestyrelsesformand har jeg endvidere god erfaring med at samarbejde med både ejerkreds og direktion, sikre den rette sammensætning af bestyrelsen (ift. virksomhedens aktuelle strategiske udfordringer) og med at facilitere bestyrelsens gode samarbejde.